top of page

SPÆNDINGSHOVEDPINE

Kender du det med altid at have en lille smule ondt i hovedet - den der trykkende fornemmelse, som konstant sidder og generer, gør dig træt og irritabel og er med til at forringe din livskvalitet?

Spændinger i nakke- og skulderregionen kan udløser den form for hovedpine, som vi kender som spændingshovedpine.

Denne type hovedpine giver oftest en trykkende smerte i begge sider af hovedet, som stråler op fra de spændte muskler i nakke og skuldre.

 

Livskvaliteten kan være kraftigt nedsat, hvis man lider af hyppig hovedpine.

Spændinger og muskelsmerter i nakke- og skulderregionen opstår ofte som følge af forkerte arbejdsstillinger, stress m.m.

 

Hvis hovedpinen stammer fra muskelsmerter, kan massage forebygge og afhjælpe anfald af spændingshovedpine. 

Behandling/massage til afhjælpning af spændingshovedpine kan være en dybdegående massage af hele området omkring skulder og nakke, med fokus på hvor muskulaturen fra skuldre og nakke hæfter samt mobilisering af specielt de øverste ryghvirvler.

Desuden vil jeg ved behov supplerer med en eller flere andre behandlingsteknikker (se supplerende behandlingsmetoder).

bottom of page